René Villadsen, Mikkel Ibsen, Hans Martin Asmussen, Mads Thomsen, Martin Hansen, Rune Ohm og Kennie Boysen efter den sidste træning med SønderjyskE. Anton Runarsson og Atli Avær, der også forlader klubben, er ikke med på billedet. Som det ses på billedet har holdkammeraterne tapet Hans Martin Asmussen ind.
Foto: Mikkel Hansen

René Villadsen, Mikkel Ibsen, Hans Martin Asmussen, Mads Thomsen, Martin Hansen, Rune Ohm og Kennie Boysen efter den sidste træning med SønderjyskE. Anton Runarsson og Atli Avær, der også forlader klubben, er ikke med på billedet. Som det ses på billedet har holdkammeraterne tapet Hans Martin Asmussen ind. Foto: Mikkel Hansen

Farvel til de gamle venner

Ni spillere sagde i sidste uge farvel til SønderjyskE's håndboldhold

Af
Mikkel Hansen

Ni spillere er nu officielt fortid i SønderjyskE.
I sidste uge havde "det gamle" hold sidste træning, og her benyttede flere spillere muligheden for at give Hans Martin Asmussen en noget usædvanlig afsked. Den åbenmundede fløjspillere blev ganske enkelt tapet ind fra top til tå som godmodig hævn for hans drillerier gennem årene.
"Det er både med glæde og smerte, at jeg skal videre. Jeg glæder mig til at få den rolle på holdet, som jeg havde hos SønderjyskE, inden jeg blev skadet, en rolle som jeg har savnet. Jeg ser frem til at udvikle mig personligt og være med til at udvikle TM Tønder," fortalte Hans Martin Asmussen bagefter, mens han pillede tapen af.
"Omvendt er det mærkeligt at sige farvel til dem, som jeg har været sammen med i så mange år, som Ziggy (Casper Zachariassen, red.), Mads Thomsen og Morten Henriksen," siger Hans Martin Asmussen, der har oprykningen til ligaen i Frederikshavn i 2011 som sit bedste minde fra klubben. Han møder snart sine gamle holdkammerater igen, når hans nye klub TM Tønder møder SønderjyskE i en træningskamp i slutningen af juli.
SønderjyskE siger også farvel til en anden klubveteran, Mads Thomsen og Hans Martin Asmussen.
"Jeg forlader klubben med blandende følelser, men efter otte år i klubben hvor jeg har været med hele vejen fra 3. division til ligaen, er det måske også tid til en ny udfordring. Jeg er tæt på en ny dansk klub. Aftalen er 99,9 procent på plads," siger Mads Thomsen, der dog endnu ikke vil oplyse navnet på klubben.
"Det er lidt trist at sige farvel til dem, man har spillet sammen med i mange år. Det bliver f.eks. mærkeligt ikke at have Hans Martin i omklædningsrummet mere. Ham kommer jeg til at savne. Så skal jeg prøve en anden træner efter mange år med Morten (Henriksen, red.), som jeg har lært meget af. Ham skylder jeg meget," siger Mads Thomsen.
Kennie Boysen siger også farvel til SønderjyskE og drager til Norge.
"Det er lidt hårdt at sige farvel efter en rigtig god sæson med et godt hold, men nogle gange skal man søge nye græsgange," siger Kennie Boysen, der efter sommerferien skal spille for den norske ligaklub Nøtterøy.
"Det bliver en spændende udfordring. Jeg har tidligere spillet i Norge, og jeg har en norsk kæreste, så den beslutning har hun selvfølgelig haft indflydelse på," siger Kennie Boysen.

Hans Martin Asmussen har altid været en af de åbenmundende spillere hos SønderjyskE. Til den sidste træning tog holdkammeraterne hævn.
Foto: Mikkel Hansen

Hans Martin Asmussen har altid været en af de åbenmundende spillere hos SønderjyskE. Til den sidste træning tog holdkammeraterne hævn. Foto: Mikkel Hansen

De siger farvel

Mads Thomsen (ukendt)
Hans Martin Asmussen (TM Tønder)
Rene Villadsen (ThSV Eisenach)
Rune Ohm (Århus Håndbold)
Martin Hansen (HC Midtjylland)
Mikkel Ibsen (Ystad)
Anton Runarsson (Nordsjælland Håndbold)
Kennie Boysen (Nøtterøy)
Atli Ævar Ingólfsson (ukendt)

Publiceret 24 June 2013 11:30