Køgeholdet ved Sorø Regatta: Dorte Wegger, Mie Madsen, Asger Goldbach, Peter L. Andersen og Anne Hauge Sørensen.

Køgeholdet ved Sorø Regatta: Dorte Wegger, Mie Madsen, Asger Goldbach, Peter L. Andersen og Anne Hauge Sørensen.

Fire førstepladser til Køge Kano og Kajak Klub

ROSPORT: Køge Kano- og kajakklub deltog i weekenden i det traditionelle Sorø Regatta, og med stor succes. Årets maraton var et 21 kilometer langt løb, som var præget af vind og drilske sidebølger.
Ikke mindre end fire førstepladser blev det til. Dorte Wegger vandt overbevisende sin klasse, og det samme gjorde Peter L. Andersen hos herrerne. Mie Madsen vandt i maraton for piger under 16 år, men ikke uden dramatik.
Først måtte hun hjælpe en konkurrent der var væltet, hvorefter hun selv blev roet ned af en bagfra kommende roer. Selvom det tog noget tid, roede hun sig op til sejr. En flot præstation.
Helt i særklasse var talentet, 13-årige Anne Hauge Sørensen, der vandt sin maratondistance - 14 kilometer for U14 - med hele 4 minutter foran nummer 2.
pm

Publiceret 24 June 2013 13:45