Det ligner havearbejde, men det er viceborgmesteren, der tager det første spadestik. Til november flytter han ind i et Eurodan hus på grunden. Foto: Peter Rasmussen

Det ligner havearbejde, men det er viceborgmesteren, der tager det første spadestik. Til november flytter han ind i et Eurodan hus på grunden. Foto: Peter Rasmussen

Geil på havearbejde

Mandag morgen tog viceborgmester H.P. Geil første spadestik til familiens nye hus på Fredstedvænget i Haderslev

Af
Peter Rasmussen

Haderslev kommunes viceborgmester - og tidligere borgmester i Gram - Hans Peter Geil forlader slotsbyen efter at have boet der i 34 år.
Familien har nemlig købt en kuperet grund nør vand, skov og eng på Fredstedvænget i Haderslev. Dermed er det slut med at køre de mange kilometer på arbejde hver dag for politikeren. Den opgave får istedet hustru Lone, der arbejder på VUCs E-learningscenter i Gram.
“Det var en svær beslutning, men dels skal vi være ude af vor lejebolig til november, og dels har jeg altid holdt af denne udstykning. Det er lidt som det vi kommer fra - natur, luft omkring og det har jeg brug for,” siger Hans Peter Geil.

"Det har været en svær beslutning, men nu glæder vi os," siger H.P. Geil

Forelsket i huset

Med til at fremme beslutningen om, at rykke teltpælene i Haderslev var også, at Eurodan er barslet med et nyt hus, som faldt i familien Geils smag. Det nye, såkaldte H hus - indeholder de ting, som Lone og Hans Peter Geil ledte efter. Og placeringen gør, at det er forholdsvis lettere at køre til Gram end f.eks fra Erlev Bjerge, hvor parret også har kigget på huse.
Endelig kan det få betydning for H.P. Geils chancer for at blive kommunens nye førstemand, at han bor i den største by:
"Jeg ved ikke hvilken betydning det har, men vi kan jo se, at vi har et langt bedre resultat ved folketingsvalget end ved kommunalvalget. Og måske betyder det noget. Og jeg kan håbe på, at de som eventuelt bliver utilfredse i Gram, stemmer på Signe Knappe istedet. Så går det ikke så galt," siger spidskandidaten fra Venstre.

Publiceret 24 June 2013 10:00