Orion Planetarium i Jels kan den 1. juli fejre sit 20-års jubilæum. Jubilæet bliver markeret med et Åbent hus arrangement på søndag den 30. juni fra klokken 10.30 til 16.30.

Orion Planetarium i Jels kan den 1. juli fejre sit 20-års jubilæum. Jubilæet bliver markeret med et Åbent hus arrangement på søndag den 30. juni fra klokken 10.30 til 16.30.

Orion fejrer 20 år under stjernerne

Orion Planetarium i Jels kan 1. juli fejre 20-års jubilæum. Der er åbent hus på søndag den 30. juni

Den 1. juli 2013 er det 20 år siden, at det lykkedes lokale ildsjæle at opføre Danmarks tredje planetarium i det naturskønne område ved Jels.
Med trofast støtte fra Aarhus Universitet og Vejen Kommune leveres der til stadighed værdifuld læring om naturvidenskab til turister og uddannelsesinstitutioner.
Derfor inviterer Orion Planetarium til åbent hus på søndag den 30. juni fra klokken 10.30 til 16.30.
“Vi beder alle interesserede om at komme og fejre dagen. Orion Planetarium sørger for raketter, balloner og flag – og deler ud af den store kage, som vi har fået i fødselsdagsgave fra KM El-teknik ApS.”
Raketbyggerne fra Danish Space Challenge står for raket delen i form af en raket-workshop i planetariets auditorium. Her kan du høre mere om teknologien bag raketter, og de igangværende projekter hos Danish Space Challenge. Der vil være rig lejlighed til at se, røre og spørge.
I planetariesalen inviterer planetarieleder Lars Petersen indenfor til særforestillingen Solsystemet – med guide. Den giver et godt overblik over planeterne i vores Solsystem, med mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Man kan også, helt gratis, se planetariets to populære og familievenlige planetarieforestillinger: Lillestump kigger Stjerner og Med Himlen som Kompas.
Klokken 14 markeres fødselsdagen i form af tale og tillykke ved MF Troels Ravn. Hvorefter der vil være udskæring af den 80 x 180 cm store kage, udformet som en kopi af planetariet og givet i fødselsdagsgave af KM El-teknik ApS. Kom og hjælp med til at spise Orion Planetarium.
Hele dagen vil der være mulighed for at deltage i planetariets fødselsdagskonkurrence, hvor præmien er 5 x 10 minutters prøvetur i varmluftsballon. Hvis du har svært ved at svare på konkurrencens spørgsmål, kan det være at du kan få hjælp i forbindelse med at ballonpilot, Line Visby Hansen giver et indblik i teknikken bag flyvning med varmluftsballon, og en demonstration af udstyret. Om aftenen vil varmluftsballonen Fyn, hvis vejret tillader det, blive opsat udenfor planetariet, og de fem konkurrencevindere vil få deres prøveture.
Der er gratis adgang for alle i forbindelse med Åbent hus arrangementet. På planetariets hjemmeside kan man se program for hele dagen.

Publiceret 24 June 2013 11:30