Lemon Eyes på hjemmebane.

Lemon Eyes på hjemmebane.

Soloer giver Lemon Eyes – og omvendt

Af
Erling Baastrup

 Ambitiøse unge fra det lokale nåede helt til finalen i konkurrencen Emergenza for upcoming bands i København forleden. Nu er de klar til at sparke til den i Grundfør. De har rod i Hadsten Musikskole.
Vi har boret lidt i dem:

Mystisk navn

Hvorfor Lemon Eyes?
"Det tog os lang tid at finde et navn til bandet. Det er nemlig svært at blive enige, når man er fem mand til at bestemme. Grunden til, at det blev Lemon Eyes, er, at vi prioriterer soloer ret højt, og i stort set alle vores numre er der minimum to soloer!!
Og når man spiller solo, går man tit ind i en anden verden, hvor kroppen reagere lidt spontant. Blandt andet står man for eksempel og kniber øjnene sammen, som om man har fået en citron i øjet. Derfor navnet Lemon Eyes," fortæller Christian Balle, der spiller trommer i bandet.

Har I udgivet nogle af jeres egne numre?
"Vi har desværre ikke haft mulighed for at udgive vores eget materiale endnu, men det er en drøm, og vi skal i studiet igen her hen over sommeren."

Gitte Møller Højlung er i den vokale forgrund.

Gitte Møller Højlung er i den vokale forgrund.

Stor bredde

Jeres repertoire er meget bredt. Hvem ligner I mest? Elsker mest?
"Vi er inspireret af mange forskellige kunstnere, derfor det brede repertoire.. Når vi selv skriver musik, går vi efter at ramme en blanding af god gammel gedigen rock med fede soloer samt et mix af groovy Soul/Funk. Vi synes, at det er rigtig fedt at røre nogle genrer sammen i en stor gryde og så se, hvad der kommer ud af det. Indtil videre er publikums reaktioner positive, så vi bliver ved med at satse på denne blanding. Vi må dog erkende, at vi også har formået at lave et enkelt popnummer, men det skal jo prøves," smiler bandet.

Hvor meget fylder musikken i jeres liv?
"Musik betyder meget for os alle sammen. Vi øver 1-2 gange om ugen plus spillejobs, separate øvninger og studieindspilninger. Derud over har vi også hårde studier på henholdsvis universitetet og handelshøjskolen samt job som håndværkere og IT support. Musik er en fantastisk måde for os at koble af på, og vi nyder at sende vores tanker ud i gennem vores instrumenter."

Ramt af afbud

Til Grundfør Festivalen er Lemon Eyes ramt af to afbud. Tangentspilleren og forsangeren kan ikke være med:
"Fortvivl ikke. Vi stiller op alligevel, dog kun som en trio, hvor vi vil spille gode gamle rock klassikere fra kunstnere som Led Zeppelin, Deep Purple, Pink Floyd og Jimi Hendrix, så der bliver fart over feltet og fed rock musik."
Fra bandet meddeles også, at i Grundfør kommer der ikke nogen af deres egen numre.
Hvis man er interesseret i dem, så må man følge med på facebook for at se, hvornår Lemon Eyes kan høres hvor.  https://www.facebook.com/lemoneyesband?fref=ts

De fem citroner

Lemon Eyes er
Gitte Møller Højlund, vokal
Philippe Rudolfsen, guitar og vokal
Andreas Hansen, orgel og keyboard
Jens Hvass, bas
Christian Balle, trommer.

Publiceret 24 June 2013 07:00