Det var VK regeringens skyld!

Det mener tidligere overvismand Christen Sørensen i en ny bog om skylden til finanskrisens dybde i Danmark. Selv  om dansk økonomi var overophedet, da krisen indfandt sig i USA og omgående forplantede sig til Europa og den globale verden, så pøsede VK-regeringen benzin på bålet i form af øgede offentlige udgifter og skattelettelser, og derfor er det deres skyld, at krisen ramte så hårdt i Danmark.
Havde man ikke undermineret dansk økonomi, var vi ikke blevet hårdere ramt end Tyskland og Sverige. I stedet for at man havde ført en strammere finanspolitik, lempede Anders Fogh Rasmussens regering finanspolitikken, og det var som at pøse benzin på et i forvejen brændende bål.
Man øgede de offentlige udgifter for meget, samtidig med, at man lettede skatterne og boligsektoren eksploderede. Kun Irland og Spanien havde større boliginvesteringer i forhold til BMP, og i begge disse lande har det ført til store finansielle problemer.
I Danmark gjorde det ikke situationen bedre, at den finansielle sektor lånte 550 mia.kr. på det internationale finansmarked og pumpede dem ud til bl. a. ejendomsdevelopere, som f. eks. de, der var medvirkende til at fælde Roskilde Bank. Her burde Nationalbanken og VK-regeringen have udvist rettidig omhu, så hele banksektoren ikke var kommet i de store vanskeligheder, der blev resultatet af en overophedet økonomi.
På spørgsmålet om der nu er gjort nok for at stabilisere det offentliges forbrug og finanspolitikken, mener Christen Sørensen, at der bør indbygges nogle stabilisatorer i økonomien. Vi kan ikke længere bare tro på, at politikerne af sig selv vil føre en ansvarlig finanspolitik.
Derfor foreslår han bl..a. større krav til bankernes kapitalpolstring, et konjunkturafhængigt dagpengesystem, hvor optjeningsperioden svinger med den økonomiske tilstand, og dertil kommer en ændret boligbeskatning, hvor beskatningen gøres afhængig af om boligpriserne stiger mere end de almindelige priser.
Tidligere skatteminister Kristian Jensen erkender i dag, at VK-regeringen skulle have strammet op tidligere, men med de initiativer, der kom fra genopretningspakken, med dagpengereformen og efterlønsreformen, ryddede vi selv op i problemerne, men vi skulle have indført budgetloven overfor kommunerne og regionerne tidligere, så havde vi bedre kunne styre kommunernes og regionernes forbrug og have foretaget de nødvendige stramninger.
Det gode, der kommer ud af at analysere og vurdere fortidens politiske forhold, er, at det giver erfaringsgrundlag til at afstemme virkeligheden til de politiske realiteter, og det har medvirket til en større politisk agtpågivenhed overfor overdreven offentligt forbrug. Det ses i mange af de seneste reformen, hvor den nuværende regering og oppositionen har samarbejdet.
Nøden tvinger nøgen kvinde til at spinde og politikere til at samarbejde. Og politisk samarbejde, det er en mærkesag for Nær-demokratiet.
Mogens Jung
www.naer-demokratiet.dk

Publiceret 24 June 2013 13:00