Favrskov:

Byrådet forventes at give grønt lys for halbyggerier

Af
Bent Larsen

Byrådet i Favrskov Kommune forventes i morgen at godkende den aftale, der skal føre til opførelsen af tre nye haller i kommunen.
Byrådets patier har allerede indgået en aftale om at afsætte i alt 42 millioner kroner til hallerne.
Hallerne skal opføres ved Vestjysk Bank Arena i Hadsten, ved Præstemarkhallen i Søften og ved Hammel Idrætscenter.
Byggestart for alle hallerne forventes at være i løbet af 2014, og hallerne forventes indviet inden udgangen af 2015.
Byrådsmødet i morgen afholdes på Tungelund Aktivitetscenter i Thorsø.

Publiceret 24 June 2013 12:24