SE BILLEDERNE:
De første røde huer i omløb
Mens den første handelsstudent fik huen på i onsdags, så er det for alvor i denne uge studenterne springer ud
De var der alle sammen. Forældre, søskende, venner, veninder og bedsteforældre, da de første studenter fra gymnasiet i dag sprang ud.
Præcis klokken 09.30 kunne rektor Finn Olsen fra Varde Gymnasium sætte huen på de første to studenter på gymnasiet, de to klassekammerater, Amalie Lund fra Varde og Hans Peter Christensen fra Outrup.
De går på studieretningen Engelsk/Samfundsfag/International og fik i dag deres hue, for veloverstået eksamen.
"Jeg havde håbet på en lidt højere karakter end 4, men jeg er tilfreds med at det nu er overstået," smiler Amalie Lund som nu skal feste inden den står på arbejde, højskole og sidenhen en uddannelse til journalist.
"Amalie Lund skriver nemlig ind imellem for Jydske Vestkysten, så for hende er arbejdet med pen og blok ikke ukendt.
Hans Peter Christensen derimod, ved ikke hvad han vil være i fremtiden.
"Nu nyder jeg mit 7-tal, og så skal der ellers festes. Den 2. februar skal jeg ind til militæret," så meget ved jeg nemlig indtil nu," smiler den glade student.
På Handelsskolen fik de første HG-studenter huen på. De to af dem var endda papsøstre.
"Jeg starter med barsel," smiler den 21-årige Trine Krejlgaard, som stolt viser sin store mave frem. Hun sluttede af med et flot 7-tal.
19-årige Steffie Thomsen fik et 4-tal til sin afsluttende eksamen.
"Den er jeg rigtig stolt af," fortæller Steffie, som kan se frem til en travl periode.
"Jeg skal feste i denne uge, men allerede på mandag skal jeg starte i lære i Matas i Esbjerg, så jeg ved hvad fremtiden vil bringe," fortæller studenten, inden hun sammen med de ørvige studenter, skal hejse flaget til tops.
Publiceret 24 June 2013 11:00