Vindmøller Køge Havn

Hold nu op med at trække CO2 kortet. Faktum er, at Køge Kommune ikke sparer så meget som et gram CO2 ved at opstille vindmøller på molerne.
Reglerne er klare på dette område, den som ejer vindmøllerne får godskrevet CO2-kreditterne, og så vidt jeg er orienteret, er det Københavns Energi, som kommer til at eje vindmøllerne.
Jeg har i hvert fald ikke hørt noget om, at Køge Kommune vil investere et trecifret million beløb på at bygge/købe vindmøller.
Hvis Køge Kommune gerne vil reducere sit CO2 forbrug, skal Kommunen bare købe grøn energi ligesom mange andre. Man behøver ikke at bygge vindmøller for at reducere sit CO2 forbrug.

Publiceret 24 June 2013 09:30