Michael Braunstein er klar med en jubilæumsøl til Køges 725 års jubilæum.

Michael Braunstein er klar med en jubilæumsøl til Køges 725 års jubilæum.

Braunstein er klar med ny jubilæumsøl til køgenserne

Bryghuset Braunstein har brygget en jubilæumsstout i anledning af Køges 725 års jubilæum.

Af
Martin Rasmussen

JUBILÆUMSØL: Der er en oplagt lejlighed til at fejre i denne tid i Køge, hvor 725-års jubilæet kalder på festligheder, og i næste uge vil der også være en oplagt drik at skåle med i handelen.
Her sender Bryghuset Braunstein nemlig sin jubilæumsøl på gaden. Det er en mørk øl af typen stout, og Michael Braunstein beskriver den som let at drikke og god til mad.
Jubilæumsøllen er begrænset til 2500 flasker, og den vil udelukkende være i handelen i forbindelse med byjubilæet. Man kan både finde den hos Braunstein på havnen og i forretninger i byen.
- Vi synes, at det kunne være sjovt at bakke op om jubilæet med en særlig øl, siger Michael Braunstein om jubilæet, som en lang række af byens foreninger og erhvervsdrivende er med til at markere i denne tid. Braunstein har også for nylig sendt en jubilæumssnaps på gaden.
Den nye jubilæumsstout er økologisk, og den holder en relativt lav alkoholprocent for en stout med sine 4,5 procent.

Michael Braunstein og co. har brygget 2500 flasker af den særlige jubilæumsstout til byjubilæet.(Foto: JCJ)

Michael Braunstein og co. har brygget 2500 flasker af den særlige jubilæumsstout til byjubilæet.(Foto: JCJ)

Publiceret 28 June 2013 10:00