En klassisk øl frisk fra fad. Ved Vadehavsølfestivalen bliver der mulighed for at smage noget mere specielt.

En klassisk øl frisk fra fad. Ved Vadehavsølfestivalen bliver der mulighed for at smage noget mere specielt.

Fest for Vadehavs- øllene

Danske Ølentusiaster hylder Vadehavsøllene

Lørdag den 6. juli fra kl. 10.00 til 16.00 er Danske Ølentusiaster værter ved en regional Vadehavsølfestival i Toldbodens Gård i Ribe.
I indbydelsen skriver værterne: “Benyt chancen og få mulighed for at smage noget af det gode øl, der bliver brygget i regionen, og hør om vores arrangementer i Danske Ølentusiaster. Fra kl. 13.00 kan der smages håndbryg fra lokale medlemmer af Ribe Bryglaug. Deltag i blindsmagningen, og vær med til at kåre det bedste håndbryg.”
Desuden kan der smages gyldne dråber fra blandt andet Fanø Bryghus, Esbjerg Mikrobryg og Vadehavsbryggeriet.
Festivalen foregår ved, at der udleveres øl mod poletter, der sælges på stedet. Entréen er 30 kroner inklusiv fem poletter. Et smageglas kan erhverves for 20 kroner plus pant. Vel mødt og skål!

Publiceret 28 June 2013 10:00