Svensk lystfiskereventyr giver inspiration til Gudenåen

Af
Dan Jensen

Gudenå har fået sig en venskabs-å.
Kommuner og turistorganisationer omkring Gudenå vil lære af den sydsvenske by Mörrum for at gøre åen til et endnu stærkere trækplaster for lystfiskere. Svenskerne har stor succes med at tiltrække tusindvis af lystfiskere fra hele verden hvert år, og det samme kan lade sig gøre omkring Gudenå, lyder forventningerne.

Og svenskerne er ikke i tvivl: Det kommer vitterligt an på størrelsen – mange og store fisk er afgørende for at skabe et stærkt lystfiskerbrand. Men det kræver også bredt samarbejde og målrettet markedsføring.
En dansk delegation har netop besøgt Mörrum for at hente inspiration og med besøget er kimen lagt til fortsat erfaringsudveksling.

Publiceret 28 June 2013 05:40