(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

28-årig mand anholdt med skarpladt pistol

KØGE: Natten til søndag kl. 01.53 blev en politipatrulje opmærksom på en personbil, der holdt ved Statoil på Nordhøj i Køge.
Den 28-årige mandlige fører, der er fra Herfølge, blev sigtet for kørsel uden førerret og lov om euforiserende stoffer, da han blev fundet i besiddelse af narkotika.
Politiet besluttede også at ransage bilen og her fandt politiet en skarpladt startpistol, der lå gemt under noget tøj. I forbindelse med fundet gik pistolen af og skød hul i bilens bund – ingen blev ramt af skuddet.
Den 28-årige blev sigtet for overtrædelse af våbenloven og anholdt og søndag fremstillet i grundlovsforhør.
pm

Publiceret 01 July 2013 07:45