Det kræver en rolig, rystende hånd, når der skal bygges med de små mursten. Her er det sålbænke, der skal bygges på. Fotos: Dorthe Andresen

Det kræver en rolig, rystende hånd, når der skal bygges med de små mursten. Her er det sålbænke, der skal bygges på. Fotos: Dorthe Andresen

Den lille by med den store fabrik

Hver dag mødes folkene bag Vejen Miniby for at sætte mursten på mursten, save og støbe for at få bygget den lille miniby op

Af
Dorthe Andresen

Først tager man en tegnestue, et modelværksted, et teglværk, jord og beton og en afdeling, der samler op på historien. Man tilsætter en gruppe murere, snedkere, tømrere, blikkenslagere. Til sidst røres det hele godt sammen, og så har man den perfekte fabrik, der skal til for at etablere en miniby.
For selvom Vejen Miniby, som navnet antyder, bliver en by i mini-format, så kræver det en stor fabrik og et stort forarbejde at bygge helt perfekte modelhuse.
Og hos Vejen Miniby begynder det hele med devisen "man starter som lille, og så bli'r man stor," for inden fundamentet til modelhusene i størrelsesforholdet 1:10 kan støbes og de første mursten kan lægges, skal der først bygges en meget mindre model.
"Vi har først bygget en model i størrelsen 1:100 i pap. Bagefter kan vi gå i gang med at bygge i 1:10," fortæller Edvard Berg, mens han træder ind i modelværkstedet, hvor modelanlægget på bordet viser, hvordan midtbyen i Vejen så ud tilbage i 1920'erne.
Og det er de små bygninger, som de frivillige hos Vejen Miniby en efter en bygger op i større målestok og får placeret ude i anlægget bag "fabrikken" på Knudevej.
Det seneste bygningsværk, der er blevet "rejst" i minibyen, er den flotte banegårdsbygning.
"Det har taget 1½ år at bygge den," siger Edvard Berg, og kigger man nærmere på bygningen, forstår man godt hvorfor, for den lille bygning er lige så detaljerig som den rigtige bygning, og der bliver brugt meget tid på at lave tegninger og studere masser af billeder, så de små til forveksling ligner de store.

Lysten driver værket

De frivillige i Vejen Miniby mødes hver dag fra klokken 9 til 12, og så bliver der både bygget - og hygget.
For der kan ikke herske nogen tvivl om, at det er lysten, der driver værket hos de frivillige i Vejen Miniby, for selvom de gang på gang forhandler med formanden om at få fordoblet deres løn, så kræver det ikke de store matematiske forudsætninger at regne ud, at det dobbelte af ingenting er...ingenting.
"Og så forventer vi selvfølgelig også, at de arbejder dobbelt så meget," kommer det med et smil fra Edvard Berg, mens han viser rundt i værkstederne i Vejen Miniby.

Edvard Berg viser her, hvordan de små mursten bliver skåret ud.

Edvard Berg viser her, hvordan de små mursten bliver skåret ud.

Plads til flere

Hvis alle frivillige møder på "arbejde" på én gang i minibyens værksteder, så kan man mønstre 18-20 personer, men Edvard Berg fortæller, at der er plads til flere.
"For der er jo indimellem nogen, der bliver kaldt til kaffe hos Vorherre, og det trækker ud," siger Edvard Berg.
På minibyens hjemmeside www.vejenminiby.dk kan man læse mere om minibyen og de forskellige byggeprojekter, der er i støbeskeen.

Den seneste bygning, der er kommet på plads i anlægget, er stationsbygningen. Byggeriet af den har taget omkring 1½ år.

Den seneste bygning, der er kommet på plads i anlægget, er stationsbygningen. Byggeriet af den har taget omkring 1½ år.

Inden modellerne i størrelsesforholdet 1:10 bliver bygget, bliver der lavet modeller i størrelsesforholdet 1:100. På bordet ses en lille model af, hvordan midtbyen i Vejen så ud omkring 1920'erne.

Inden modellerne i størrelsesforholdet 1:10 bliver bygget, bliver der lavet modeller i størrelsesforholdet 1:100. På bordet ses en lille model af, hvordan midtbyen i Vejen så ud omkring 1920'erne.

De forskellige værksteder har mangeartede projekter. Her er der gjort klar til at få støbt en trappe.

De forskellige værksteder har mangeartede projekter. Her er der gjort klar til at få støbt en trappe.

Publiceret 01 July 2013 09:00