Randers:

Bejler til titlen som årets friluftskommune

Af
Bent Larsen

Randers Kommune har besluttet at deltage i Friluftsrådets konkurrence om, at blive Danmarks Friluftskommune 2013. Temaet for årets kampagne er kommunernes indsats for, at fremme natur og miljøundervisning.
Selvom Randers Kommune har gjort sig bemærket på indsatsen for at fremme natur og miljøundervisning i kommunen, så bliver konkurrencen hård. Friluftsrådet har nemlig modtaget hele 17 ansøgninger fra kommuner, der vil ind i kampen om den eftertragtede pris.
Friluftsrådets jury vil henover sommeren vurdere de 17 kommuner og omkring den 1. september vil vinderen blive valgt. Udover den fine titel følger et kontant beløb på 250.000 kroner, som vinderen skal bruge på at fremme natur og miljøundervisning.

Publiceret 01 July 2013 06:51