Hammel :

Yderligere tre mænd anholdt for hjemmerøveri

Af
Dan Jensen

Yderligere tre mænd er anholdt i forbindelse med et hjemmerøveri i Hammel søndag aften.

De er alle fra Fyn, og blev i formiddag fremstillet i grundlovsforhør i retten i Odense.
Mændene er i alderen 18 til 26 år, og sigtes for røveriet mod en 20-årig mand på Kappelsdal i Hammel.
Den 20-årige blev truet med kniv og frarøvet penge og sin mobiltelefon.
I går blev en 16-årig dreng fængslet for fire uger i surrogat ved retten i Randers for sin medvirken i røveriet.
Han er blevet anbragt på en ungdomsinstitution.

Publiceret 03 July 2013 11:11