Ådalen, her en noget mere fredelig cykeldag ved Ravning Enge, får besøg af cykelrytterne i Post Danmark Rundt.

Ådalen, her en noget mere fredelig cykeldag ved Ravning Enge, får besøg af cykelrytterne i Post Danmark Rundt.

Cykelrytterne skal prøve kræfter med Vejle Ådal

Når der 2. august er Post Danmark Rundt skal rytterne gennem Egtved, Vork, Bredsten og Jerlev. Men først og fremmest især Vejle Ådal, hvor to bakkespurter venter

Af
Jørgen Flindt

Vejle Ådal er vant til at lægge natur til cykelløbet Post Danmark Rundt, men det har ny typisk været ganske kort, når rytterne er kørt fra Skibet, via Haraldskær til Nørre Vilstrup.
Men i år er det anderledes. Meget anderledes. Her bruges det meste af ådalens længde og bakker til at stege de over 100 cykelryttere og deres følgebiler.
Når Post Danmark Rundt skal ud på 3. Etape er der fra Sønderborg til Vejle, og det betyder, at rytterne skal forbi Kolding. Jordrup og ind i Egtved via Baskærvej. Og via Vestergade ud igen ad Bøgvadvej.
Og derfra går turen i retning ådalen. Fra Bøgvadvej ind ad Bindeballevej og Tinkærvej, hvor der er en bakkespurt. Fire kilometer senere er der en ny bakkespurt, nemlig på toppen af Tørskindvej nær skulpturerne. Via Vork går turen atter ned i ådalen, hvor efter op igen ved Ravning Broen og op til byen Ravning, hvor der venter en sprint om sprinttrøjen.
Så via Bredsten ud igen og ned i ådalen via Kærbøllingvej og Høllundvej og opad bakken til Jerlev. Fra Jerlev af den smalle Jerlevvej ned i ådalen igen og via Ruevej hen til Skibetvej, hvor endnu en bakkesprint venter på turen op til Nørre Vilstrup.
På det tidspunkt bander nogle af rytterne sikkert, for de har suset op og ned som i en rutchebane.
Men desværre for dem venter Vejle og den vanlige tur opad Kiddesvej.
I følge tidsplanen vil rytterne forventes at ramme Egtved tidligst cirka lidt i klokken 15, og Bredsten cirka en halv time senere.
Blandt andre supersprinteren Mark Cavendish deltager igen i år i Danmark Rundt.
 
Herunder kan du se fotos fra sidste års anstrengelser på dræberbakken Kiddesvej i Vejle under Post Danmark Rundt:
 

Publiceret 11 July 2013 08:00