Fra venstre ses Sergio Roda, Brian Hildskov Hansen, Torben Johansen og Frederik Folsø Nielsen. (Privatfoto).

Fra venstre ses Sergio Roda, Brian Hildskov Hansen, Torben Johansen og Frederik Folsø Nielsen. (Privatfoto).

Køge Atletik leverede flotte resultater

Mange personlige rekorder ved baneturneringen i Korsør

ATLETIK: Køge Atletik deltog med over 10 deltagere ved 4. afdeling af baneturneringen som blev afviklet den 9. juli på Korsør Atletik Stadion.
Den hårde træning ved coach Erling Worm har båret frugt, da flere af løberne satte nye personlige rekorder.
Emil Holm på 17 år, som netop var hjemvendt fra Triatlon World cup i Irland, løb ny imponerende personlig (pr) på 3.000 meter i tiden 8.54,82. Det var første gang, at Emil Holm var under 9 minutter. De 3.000 meter er dermed gennemført med over 20 km/timen.
I næst hurtigste 3.000 meter heat blev Frederik Folsø Nielsen nr. 3 - ny pr i tiden 9.54,52. Frederik Folsø Nielsen forbedrede dermed tiden med ca. 5 sekunder.
Brian Hildskov Hansen løb ligeledes ny pr i tiden 10.00,85. Brian Hildskov Hansen skar ca. 18 sekunder af hidtidig rekord som blev sat i starten af juni 2013.
Sergio Roda deltog for første gang som løber for Køge Atletik og løb pr i tiden 10.25,17.
Torben Johansen gennemførte i tiden 10.34,10. Torben Johansen er utrolig hurtig til træning, men kan ikke rigtig holde farten til konkurrencerne.
I heat 3 kæmpede Victor Johansen med varmen, men gennemførte alligevel i tiden 12.08,32. Victor Johansen løb tilbage i juni pr i tiden 11.06,68.
Det sidste heat blev vundet af fødselaren, 14-årige Anne Holm i tiden 11.16,53 – også ny pr!
Anders Nordlund på 14 år løb også PR i tiden 11.52,06, han forbedrede tiden med ca. 7 sekunder.
Hans Christian Sandberg kæmpede og gennemførte i tiden 12.33,50.
På 800 meter løb Alexandra Johansen ”hare” for Caroline Vegeberg, de gennemførte i tider på h.h.v. 2.21,58 og 2.21,76. Efterfølgende vandt Alexandra Johansen sit heat i 400 meter i tiden 62.09.
Løberne i Køge Atletik træner hver tirsdag kl. 17.30 og lørdag kl. 09.00 fra Atletik Klubhuset på Køge Stadion. Se mere på www.kogeatletik.dk.
pm

Publiceret 11 July 2013 17:15