På holdfotoet står en stærk flok unge frem; Med alle odds imod sig, har de kæmpet sig igennem en 9. klasseeksamen og er nu klar til videreuddannelse: Agid (24) fra Syrien vil nu læse til lokomotivfører. Hosan (24) – også fra Syrien – stiler efter at blive pædagog. Meysam (25) fra Iran vil læse til pædagogisk assistent på VUC. Ahmad (17) fra Afghanistan vil læse til designer. Ethan (21) fra Afghanistan vil ligeledes læse på VUC. Mehdi (19) fra Afghanistan vil fortsætte på VUC og sidenhen læse til tandlæge. Parvin (19) fra Afghanistan starter også på VUC, men har ikke låst sig fast på en bestemt videregående uddannelse.

Man kan komme langt med stor vilje

UDDANNELSE: Det er svært at få armene ned på Stærk fra Start – Køge Handelsskoles uddannelsesforberedelse for unge flygtninge – når hele 9 unge mennesker er parat til videregående uddannelser.
– De unge på Stærk fra Start beviser, at selv med alle odds imod sig, kan man komme langt, hvis man vil det, selv hvis man starter på bar bund i Danmark og ikke kan sproget. De er på den mode rollemodeller for alle i uddannelse, siger underviser Karin Holm om de stærke unge flygtninge.
- Jeg er imponeret over disse unge mennesker; gang på gang modbeviser vores elever på Stærk fra Start, at svære vilkår - f.eks. manglende sprogkundskab – er en uoverstigelig hindring for at få uddannelse og job. De udviser stor vilje og gejst og har en smittende positiv indstilling til tingene, forklarer en glad Karin Holm.
Stærk fra Start er Køge Handelsskoles uddannelsesforberedende tilbud til unge indvandrere og flygtninge. Forløbet varer ca. et år og forbereder de unge til at tage en niende eller 10. klasses afgangseksamen og derefter videreuddanne sig og starte i job.
Læs mere om Stærk fra Start på www.khs.dk.
pm

Publiceret 11 July 2013 15:45