Brandmændene har meterlange fangsttråde, og bare snerten af en tråd rammer huden brænder dét.

Brandmændene har meterlange fangsttråde, og bare snerten af en tråd rammer huden brænder dét.

Sommer, sol - og brandmænd

En våd vinter og mange alger gør, at brandmændene igen i år er tidligt ude

Af
Mette Henriksen

Meget tyder på, at sommerferien for manges vedkommende i år bliver, som den skal være - med sol fra en skyfri himmel og mulighed for en forfriskende dukkert i bølgerne. Og badestrandene langs kysterne er da også godt fyldt godt op.
Men se dig godt for, inden du kaster dig ud i bølgerne. Der er nemlig allerede nu meldt om mindre forekomster af brandmænd ved flere strande. Flere af disse brandmænd kan brænde os på flere meters afstand, via deres lange fine fangtråde, der kan ligne spindelvæv.
Når der mange brandmænd, som er fremme så tidligt, skyldes det ikke mindst den våde vinter, hvor regnen har skyllet næringsstofferne fra landbrugsjorden ud i havet. Samtidig er der mange alger, som skaber gode levevilkår for brandmændene.

Barber smerten væk
Hvis man bliver brændt af en brandmand, så er den bedste måde af eliminere smerten, simpelthen ved at barbere stedet, der er blevet forbrændt. Det er usynlige små pigge fra brandmanden, der sætter sig i huden ligesom hår. Stedet kan også skrabes med f.eks. et kreditkort eller lignende. Et gammelt råd fra mormors tid er også påsmøring af eddike.

"Dræbergoplen" truer friskebestanden
Nye optællinger fra et hold biologer under ledelse af professor Hans Ulrik Riisgaard fra Biologisk Institut, Syddansk Universitet, viser tilmed, at også den såkaldte "dræbergople" er på vej til at blive en del af den danske fauna. "Dræbergopler" lever dog ikke helt op til deres navn- de er nemlig ikke farlige for mennesker. Til gengæld æder de det zooplankton, der udgør et vigtigt led i havets fødekæde.
"Resultatet bliver iltsvind og efterfølgende massedød blandt muslinger, orm og andre dyr, som udgør en vigtig fødekilde for bundlevende fisk i fjorden«, siger professor Hans Ulrik Riisgaard blandt andet til videnskab.dk.
"Vi må indstille os på, at de nu er en del af den danske fauna."
Forskerne efterlyser lokale indberetninger fra strandgæster, fiskere og sejlere. De opfordres til at tage et billede af observerede dræbergopler og sende dem til hur@biology.sdu.dk med præcise oplysninger om, hvor dyret er blevet set.

Publiceret 11 July 2013 12:00