Randers:

Tre fremstilles for vold, frihedsberøvelse og afpresning

Af
Bent Larsen

To mænd på henholdsvis 22 og 23 år, og en kvinde på 19 år fremstilles i dag i grundlovsforhør ved retten i Randers, sigtet for afpresning, frihedsberøvelse, vold.
Ifølge sigtelsen opsøgte de tirsdag en 22-årig mand på hans bopæl i Hadsten. Her tvang de ham med en pistol ind i en personbil, som de kørte ham rundt i gennem tre kvarter.
Undervejs blev han slået hårdt i baghovedet, så han fik en stor flænge, og han blev desuden afpresset for 20.000 kroner. De fik dog ikke noget ud af deres afpresning.
På Vasen ved Fussingø Slot blev manden sluppet fri, og han tilkaldte politiet.
Af hensyn til efterforskningen vil anklagemyndigheden begære dørene lukket ved grundlovsforhørt.

Publiceret 11 July 2013 09:17