Syddjurs:

Røgkanon forpurrede indbrud

Af
Bent Larsen

En røgkanon forpurrede i nat en indbrudstyvs forsøg på at stjæle fra Profil-optik i Ebeltoft.
Alarmen blev udløst kort før klokken fem i morges, da en rude til butikken blev knust.
Et vidne så en mand med hætte over hovedet, der forlod stedet på en sort scooter. Den eneste beskrivelse der er af ham er, at han var cirka 170 centimeter høj og iført sort tøj.
Så vidt politiet kunne se på stedet, har røgkanonen afholdt tyven fra at trænge ind i butikken.

Publiceret 11 July 2013 08:54