ØSJKs gamle veterantog kører søndagene 28. juli og 4. august mellem Køge og Faxe Ladeplads.

ØSJKs gamle veterantog kører søndagene 28. juli og 4. august mellem Køge og Faxe Ladeplads.

En tur tilbage i historien

VETERANTOG: Søndagene 28. juli og 4. august, kører Østsjællandske Jernbaneklub veterantog mellem Køge og Faxe Ladeplads.
Disse to søndage bliver der mulighed for at tage en tur tilbage i historien når Østsjællandske Jernbaneklub starter deres gamle motorvognstog op og kører to ture mellem Køge og Faxe Ladeplads.
Det er en enestående lejlighed til at opleve en ”gammeldags togtur”, hvor hastigheden ikke overstiger 60 km i timen. Hvis vejret er godt kan turen opleves på togets åbne ende perroner. De to motorvogne er bygget i 1928 og 1932, hvor mellemvognen er bygget i 1924.
Når dette gamle jernbanemateriel stadig er i drift, skyldes det den store indsats som klubbens medlemmer yder frivilligt og ulønnet, her samles alle faggrupper sig omkring arbejdet med de gamle tog - men flere hænder kan altid bruges. Det er også klubbens medlemmer der bruger en søndag for at give togets passagerer denne oplevelse.
Der er afgang fra Køge kl. 10.01 og kl.14.01, Fra Hårlev kl. 10.23 og kl. 14.23 og ankomst i Faxe Ladeplads kl. 10.50 og kl. 14.50. Afgang fra Faxe Ladeplads kl.11.25 og kl. 15.25, fra Hårlev kl. 11.57 og kl. 15.57 med ankomst i Køge kl.12.16 og kl. 16.16. Der er også mulighed for af og påstigning på mellem stationerne, ligesom man er velkommen til at kører ud med første afgang og hjem med den senere.
Børn på 4 år og derunder kører gratis med veterantoget.
pm

Publiceret 22 July 2013 17:15