Lær hvordan du redder liv

LivredderPatruljen besøger Aarøsund Lystbådehavn

Hvis du gerne vil blive klogere på sikker færdsel ved vand og gerne vil se, hvordan livreddere arbejder og hvilket udstyr de bruger, så er fredag den 26. juli kl. 14 og Aarøsund Lystbådehavn et godt tip. Og så kan du samtidig selv blive klogere på, hvordan du kan rede liv.
Den dag vil den navnkundige LivredderPatrulje - specialuddannede livreddere fra TrygFonden Kystlivredning - være på besøg og blandt andet demonstrere, hvordan man bjærger en person op fra vandet og giver livreddende førstehjælp.

Prøv hjertemassage

Du kan også selv prøve at give hjertemassage på en dukke og hjælpe til med at redde en person op af havnebassinet.
LivredderPatruljen tager hver sommer rundt i landet for at lære danskerne om sikkerhed ved og i vand og for at fortælle, hvad man selv kan gøre for ikke at komme i fare, oplyser René Højer, som er ansvarlig for bade- og vandsikkerhed i TrygFonden.
"Når man færdes i nærheden af vand, er der en potentiel risiko for, at der kan ske en ulykke. Hvis man ved, hvilke forholdsregler man kan tage, fx at bære redningsvest, når man sejler, eller aldrig bade alene, så kan man mindske risikoen for, at man kommer ud for en alvorlig ulykke. Vi håber derfor, at forældre vil tage deres børn med på havnen, når livredderne kommer forbi, og få nogle gode råd samt en lærerig og sjov oplevelse," siger René Højer.
LivredderPatruljens besøg begynder fredag dem 26. juli Kl. 14 og varer ca. en time.


De 5 baderåd
Lær at svømme
Gå aldrig alene i vandet
Læs vinden og vandet
Lær stranden at kende
Slip ikke børnene af syne

Læs mere om sikkerhed ved og i vand på: www.respektforvand.dk

Publiceret 22 July 2013 07:00