De ferieramte børn nød den anderledes skovtur, som Naturskolen havde foreberedt til dem.

De ferieramte børn nød den anderledes skovtur, som Naturskolen havde foreberedt til dem.

På tur med Naturskolen

En masse glade og forventningsfulde, ferieramte skolebørn og deres forældre og bedsteforældre mødte op til en Aktiv feriedag i Skoven på Skovlyst Naturskole i Aabenraa. Solen skinnede fra en skyfri himmel og gjorde dermed rammerne for dagen perfekte.
Dagen var arrangeret af Naturstyrelsen og Skovlyst Naturskole. De fremmødte deltagere blev taget med ud på en anderledes skovtur, der bød på sjov og udfordringer, udfordringer der gav sved på panden.
"Der blev leget lege som 'Kronhjorten er løs', 'Ugler og ræve', 'Fang musehaler', 'Naturmemory' og meget meget mere og til sidst blev deltagerne udfordret på deres fysik, da det gik 'Over stok og sten' gennem skoven, hvor skovens væltede træer, stejle skrænter, vandløb og mudderhuller blev brugt som forhindring," fortæller naturskoleleder Trine Sørensen.
"Madpakkerne blev indtaget dybt inde i skoven, i en smuk kløft med et rislende vandløb som middagsmusik. Det blev til en dejlig dag for alle og deltagerne gik godt trætte hjem. En af dem med en kommentar om, at hun var sikker på at alle ville komme til at sove rigtig godt i nat efter det her."

Publiceret 22 July 2013 14:00