Statsautoriseret Ejendomsmægler og Valuar Allan Wolff Nielsen fra Nybolig i Køge.

Statsautoriseret Ejendomsmægler og Valuar Allan Wolff Nielsen fra Nybolig i Køge.

Salgstiden på boliger falder

Salgstiden for en villa i Østsjælland faldt i juni til 139 dage, viser Nyboligs markedsrapport.

BOLIGNYT: For første gang i et års tid er der nu et tydeligt fald i antallet af salgsdage på boliger.
Siden august måned sidste år er antallet af dage, det tager at sælge en villa, steget måned for måned og nåede et toppunkt omkring årsskiftet på 190 dage. Nu går det imidlertid den anden vej, viser de sæsonkorrigerede tal i ejendomsmæglerkæden Nyboligs markedsrapport for 2. kvartal.
- Siden forårsmånederne er det gennemsnitlige antal salgsdage faldet med et par dage om måneden. I juni tog salgstiden imidlertid et ekstra dyk og landede på et gennemsnit på 139 dage, hvilket er den laveste salgstid i knap to år, fortæller statsautoriseret ejendomsmægler & valuar, Allan Wolff Nielsen fra Nybolig i Køge.
Årsagen til at boligerne sælges hurtigere er bl.a., at udbudspriserne ligger på et realistisk niveau, som køberne vil betale og ikke mindst en øget efterspørgsel samt øget aktivitet i dagens boligmarkedet.
- Udbudspriserne blev justeret yderligere en smule ned i 2. kvartal og det har fået flere købere i markedet, hvilket bl.a. har haft den konsekvens, at der ikke er blevet givet afslag i salgsprisen i forhold til den seneste udbudspris. Tværtimod bliver flere villaer solgt til priser, der ligger over udbudsprisen, fordi der er flere købere til de samme boliger, forklarer Allan Wolff Nielsen.
pm

Publiceret 22 July 2013 06:00