Søften:

Borgerne utrygge ved at færdes på sti

Af
Henriette Klausen

Borgerne i Søften vil meget gerne have stierne på Engen belyst, så de kan være mere trygge ved at færdes på stierne, når det er mørkt.
Engen er et rekreativt område i Søften, som har en central placering og hver dag bruges til gå- og løbeture og som gennemgang fra den ene del af Søften til den anden.
Det koster omkring 195.000 kroner at opsætte 14 master med energibesparende LED armaturer.
Favrskov Kommune har dog ikke afsat penge til projektet lige nu, men teknik- og miljøudvalget vil forsøge at finde midlerne i forbindelse med den kommende budgetproces.

Publiceret 22 July 2013 08:06