De unge fra Vestbredden er besatte af cirkus.

De unge fra Vestbredden er besatte af cirkus.

Flot cirkus fra Vestbredden

Man kan opleve nycirkus fra Vestbredden og selv lære artisteri, når Cirkusmuseet får besøg af en cirkustrup fra Nablus Circus School onsdag den 7. og torsdag den 8. august.

Med udgangspunkt i den barske virkelighed på Vestbredden har truppen, som består af syv unge lavet en forestilling, hvor jonglering, akrobatik, dans og ikke mindst humor er de bærende elementer. Forestillingen spiller torsdag den 8. august kl. 11 på Cirkusmuseet og billetterne som også er entré til museet koster 50 kr. for voksne, mens det er gratis for børn. Onsdag den 7. august kan børn i alderen 7-18 år komme tæt på artisterne og selv lære cirkusdisciplinerne, når Nablus Circus School laver workshop fra kl. 11-12.30. Artisterne kan deres kram og flere af dem har også gået på europæiske cirkusskoler. Der er et begrænset antal pladser på workshoppen, så tilmelding er nødvendig på cirkusbyenhvidovre.dk. Workshoppen er også inkluderet i entréprisen. I Nablus er det således med til at øge selvværdet, men også læringen hos eleverne. Samtidig kan virkeligheden være barsk på den besatte Vestbred og hvad er da bedre til at skabe et afbræk end cirkus.

Publiceret 01 August 2013 08:00