Mie Høy og Berit Toft i ”Glasgangen” på Baunbo, hvor de mange blomster og planter er med til at skabe en nærmest tropisk stemning

Mie Høy og Berit Toft i ”Glasgangen” på Baunbo, hvor de mange blomster og planter er med til at skabe en nærmest tropisk stemning

Her spiller vi både whist og banko…

95-årige Mie Høy har boet på Baunbo i syv år – og vil gerne have nogle nye naboer i de tomme lejligheder. Ved åbent hus-arrangementet inviterer hun indenfor i den private bolig

Af
Kim Schou

95-årige Mie Høy er en af de beboere på Baunbo i Lunde, der slår dørene op til sin private lejlighed i ældreboligcentret, når der er åbent hus den 10. august.
"Her har jeg boet i syv år, og er rigtig glad for at være her, fortæller den tidligere gårdmandskone, der har boet i Lunde hele sit liv. På Baunbo nyder hun både den hyggelige, private bolig med billeder af børn, børnebørn og oldebørn – men også de meget spændende, nærmest tropiske, omgivelser, der er på ”Glasgangen”, hvor hendes lejlighed ligger."
"Her er godt og trygt, døgnet rundt og året rundt"
"Miljøet med de mange blomster og planter giver en god stemning. Det er som en stor have med rislende vand – en naturoplevelse, selv om det hele er ”under tag”, men naturligvis også med mulighed for at trække sig tilbage og nyde privatlivet," fortæller hun.
Mie Høy vil dog gerne have nogle nye naboer i de boliger, der lige nu står tomme.
"Vi hygger os bedst, når her er fyldt op. Derfor håber jeg da, at åbent hus-arrangementet kan være med til at skabe fornyet interesse – og så bliver vi også flere til at spille både whist og banko…"
Blandt de tilbagevendende aktiviteter på stedet er også gymnastik, sang-arrangementer, gudstjenester og meget mere.
"Og nu tyder noget på, at ”Den gamle Købmandsgård” flytter ind i en del af bygningen. Dermed vil der sikkert blive skabe endnu flere aktiviteter," mener Mie Høy, der, alderen til trods, fortsat er så mobil, at hun ofte besøger familie og venner i Lunde og omegn.

Publiceret 01 August 2013 12:15