Mentorprojekt bryder den sociale arv

Af
Dan Jensen

Aarhus Universitet har succes med et mentorprojektet som gør det lettere for unge, der ikke kommer fra akademiske hjem, at få sig en naturvidenskabelig universitetsuddannelse.
Projektet hedder Udvalgt til Uni.
Formålet er at sikre flere unge en naturvidenskabelig uddannelse, og særligt blandt elever på gymnasier, der ikke har udpræget tradition for at levere studerende til universiteterne.
I projektet deltager ti almene og tekniske gymnasier. Hvert gymnasium udvælger otte elever, som anses for at være potentielle mønsterbrydere.
For den enkelte elev har projektet en varighed på halvandet år, startende i januar måned i 2. g.
Eleverne bliver tilknyttet mentorer i form af aktive studerende på Science and Technology på Aarhus Universitet.


Publiceret 01 August 2013 10:29