Stort fodboldstævne ved Nydamskolen

BNS holder igen i år fodboldstævne for børn

Lørdag den 24. august afvikles der igen BNS Andelskassen Cup 2013 på banerne ved Nydamskolen og de to Sundeved-haller.
"Sidste år overgik jo vores vildeste forventninger med lidt over 630 piger og drenge i alderen 5-12 år, så vi er meget spændte på, hvor mange der tilmelder sig i år. I 2012 blev stævnet for første gang flyttet til de flotte baner ved Nydamskolen, hvor der er masser af plads og fine omklædnings- og toiletforhold. Og så har vi ikke mindst fået etableret vores fine klubhus, som naturligvis også vil komme i brug denne dag," fortæller Jim Larsen, der er en af arrangørerne fra Fodboldklubben BNS.
Andelskassen Sønderborg, som jo er hovedsponsor for stævnet, sponsorer bla. præmier til alle vinderholdene og Hestehavegård har lovet frisk frugt til alle børnene. Alle deltagende U6-8 spillere er også sikre på at få en medalje med hjem fra stævnet. Tilmelding til stævnet sker på www.staevner.dk.

Publiceret 01 August 2013 11:30