Big Sky Country. Fra venstre: Philip Skovgaard, Lasse Tarp, Mikkel Stokholm og Christian Nørby.

Big Sky Country. Fra venstre: Philip Skovgaard, Lasse Tarp, Mikkel Stokholm og Christian Nørby.

Den store himmel lægger sig over byen

Pladedebuterende Esbjerg-band gør op med illussionen om, at græsset altid er grønnere på den anden side – både af bygrænsen og i sådan mere overført forstand

Big Sky Country har længe barslet med bandets første fuldlængde-album. De første fire numre er netop blevet frigives på ep'en Broken-Down Town, som frit kan downloades fra bandets hjemmeside. Trods adskillige optrædender som opvarmningsband for blandt andre The Floor is Made of Lava, The Blue Van og tre år i træk på Made in Esbjerg har en decideret debutplade længe ladet vente på sig.
"Men nu skulle det gerne være sikkert. Den udkommer lige på den anden side af sommerferien," forsikrer forsanger og sangskriver Philip Skovgaard.

Forandringens fryd

Sangene på ep'en er tematisk udvalgt, og kredser alle sammen om, hvorvidt det egentligt altid er bedre at leve på den anden side af hegnet.
"Jeg kender mange, som efter deres studentereksamen er flyttet til Aarhus eller København bare for at gøre det. Bare for at tage af sted og så sidde i en endnu mindre lejlighed og drikke endnu billigere øl sammen med de samme mennesker, som tilfældet var hjemme i Esbjerg. Det har jeg tænkt meget over, for jeg synes ikke nødvendigvis, jeg kan se, at en menneskelig udvikling sker, bare fordi man tager af sted," reflekterer snart 24-årige Philip Skovgaard på nummeret Far From Home (I'm not Alone).
Selv studerer han på det rytmiske konservatorium her i byen.
"Det er selvfølgeligt okay at flytte, hvis man vil studere, for vi må indrømme, at Esbjerg ikke har det store at byde på, selvom det vel nok er blevet bedre med årene," tilføjer han.

Livets paradokser

Selvom han selv har valgt at blive boende i fødebyen, så er han ikke udpræget begejstret for mulighederne, som har inspireret ham til titelsangen og ep'ens coverbillede, som forestiller en Lego-by, selvom det faktisk er et luftfoto af Esbjerg.
"Esbjerg er en stor, men lille by. Her er måske meget talent, og forholdene er langt bedre end for femten år siden, men kunne man ikke gøre mere, hvis man mener noget med, at Esbjerg skal være en attraktiv by for unge," spørger han, men opsummerer:
"Men måske det igen bare er det der med, at man tror, det hele er bedre et andet sted. Måske folk fra København hellere vil til Amsterdam eller Berlin, siger han, og afslører at to af gruppens egne medlemmer faktisk også har søgt andre græsgange i hovedstaden, hvor de bor til dagligt."

Publiceret 11 August 2013 12:00