Fem kvinder udstiller i den kommende tid på Sønderborg Bibliotek.

Fem kvinder udstiller i den kommende tid på Sønderborg Bibliotek.

Fem kvinder udstiller

I den kommende tid udstiller fem lokale kunstnere på Biblioteket i Sønderborg.
De kender hinanden fra Sønderjyllands Kunstskole samt Kunstpunkt, hvor de har fundet sammen og inspirerer hinanden.
Det bliver ifølge udstillerne, en udstilling, hvor man fornemmer sommeren i de glade blomsterbilleder, grønne skove, spraglede mennesker der danser ind i midsommeren foran Sct. Hans bålet, stemninger fra storbyer vil også kunne ses, samt farverige abstrakte malerier. Der vil også være raku keramik, malede fade og skrot-art (Kunst af genbrug).
De fem kunstnere er Ulla Hansen (olie på lærred), Bente Bryde (akryl på lærred), Aase Hyldal (akryl på lærred), Jytte Larsen (akryl på lærred samt keramik), Bente Rotzler (akryl på lærred, malede fade og skrot-art).
Udstillingen åbner lørdag den 17. august kl. 11.00-16.00 med fernisering kl. 13.00-16.00.
Søndag den 18. august er der lukket. Mandag den 19. august til lørdag den 24. august åben kl. 11.00-16.00.

Publiceret 11 August 2013 16:00