Føler du dig ikke i stand til at springe ud i livet, kan du måske få hjælp gennem Helhedshuset, der holder åbent hus den 19. august kl. 18.30.

Føler du dig ikke i stand til at springe ud i livet, kan du måske få hjælp gennem Helhedshuset, der holder åbent hus den 19. august kl. 18.30.

Foredrag og workshops i Helhedshuset

Der er åbent hus i sundhedsklinikken Helhedshuset, Kongensgade i Fredericia

Britt Højmark, psykoterapeut, og Ulla Jensen, fysioterapeut, indbyder til åbent hus den 19. august kl. 18.30 i Helhedshuset, Kongensgade 26.
De to terapeuter har sammen med flere behandlere sammensat et program, hvor man gennem foredrag og workshops kan få en forsmag på efterårets aktiviteter i Helhedshuset. Der vil i løbet af aftenen også være mulighed for at se lokalerne og få en snak med de forskellige behandlere.
"Vi kalder det Helhedshuset, fordi der her bliver taget hånd om hele mennesket, ikke kun kroppen eller psyken, men både og. Det er et hus, hvor man kan komme og blive klogere på sig selv, så man bliver rustet til selv at tage styrepinden i sit liv," fortæller Ulla Jensen.
"Vi er stolte af stedet og netop fordi vi er flere behandlere med forskellig baggrund, kan vi sammensætte et meget bredt program, der kan interessere de fleste", supplerer Britt Højmark.
Til september starter der forskellige hold som fx z-health, vægttabshold, dynamisk mindfullness, dynamisk gruppeterapi og sjælsmeditation.
"Det kan være svært at vælge mellem alle de gode tilbud i byen, så derfor har vi valgt at holde åbent hus, så man helt gratis kan prøve og høre om vores hold inden man beslutter sig."
Helhedshuset har eksisteret siden maj 2012, hvor Britt Højmark startede op. Ulla Jensen kom til i oktober. De lejer kliniklokaler og foredragssal ud til andre behandlere, og der tilbydes bl.a. parterapi, psykoterapi, hypnoseterapi, dynamisk mindfullness, gruppeterapi, fysioterapi, kostvejledning, massage, hypnose, reiki-healing, clairvoyance og foredrag.
Der er til åbent hus arrangementet fri entré til de forskellige foredrag og workshops. Der er begrænsede pladser, så kom i god tid.
Se programmet for åbent hus på www.balance-fysio.dk eller www.britth.dk.

Publiceret 11 August 2013 07:00