Mette Lind, Holger Dahlgaard og Eli Rasmussen er glade for ordningen.

Mette Lind, Holger Dahlgaard og Eli Rasmussen er glade for ordningen.

Sommerhusbureau tilbyder handyman

Når sommerhusejerne har brug for en ekstra hånd, så er der nu hjælp at hente i Blåvand

Af
Kim Schou

Det kan være svært at nå det hele. Måske bor man langt fra sit sommerhus, eller også har man nået en alder, hvor kræfterne ikke altid rækker til græsslåning.
Men nu er der hjælp at hente i Blåvand.
”Vi har ansat Holger Dahlgaard til at hjælpe med alt forefaldende arbejde i de sommerhuse der er tilknyttet bureauet, fortæller Eli Rasmussen fra Novasol Dansommer.
Ordningen der startede i juni har allerede givet en masse arbejde til Holger
”Jeg nyder at komme ud og hjælpe,” fortæller Holger, som altid har været lidt af en handyman.
Han er uddannet møbelsnedker, efterfølgende bygningsingeniør.
”Jeg har også selv bygget familiens sommerhus som er beliggende her i Blåvand, så jeg kender området ganske godt,” tilføjer han.

Hjælp til stort og småt

Holger kan bruges til at hjælpe med stort og småt, der kan synes for stort for ejeren. Det kan være at hente sand til sandkassen, samle havemøbler osv.
Derudover kan ejeren låne en trailer, græsslåmaskine, værktøj, kantklipper osv.
Disse ting glæder Mette Lind, som er servicebureauleder.
”Det er glædeligt at vi kan tilbyde vore kunder disse ydelser, og hvis man er i tvivl om hvad man kan bruge Holger til, så er vi ikke længere væk end et opkald,” slutter Mette Lind.
Novasol Dansommer i Blåvand kan kontaktes på 3914 3025

Publiceret 11 August 2013 08:45