Malthe Kristensen blev dansk begyndermester i sidste sæson. En ny sæson er startet med deltagelse i unionens elitesamlinger

Malthe Kristensen blev dansk begyndermester i sidste sæson. En ny sæson er startet med deltagelse i unionens elitesamlinger

15 år og på landsholdet

Randers-bokseren Malthe Kristensen på landsholdet via elitetræningssamling

Malthe Kristensen, 15-årig fluevægtsbokser fra Randers Bokse og Motions Klub, ubesejret i sæson 2012-2013 med otte sejre på bogen kulminerende med det danske mesterskab for begyndere i U 17, er udtaget til det danske U 17-landshold.
Malthe var i weekenden til træningssamling i DaBU'selitesektion i Aarhus, og dermed er Malthe indlemmet i landsholdstruppen omkring U17 landsholdet.
”Bokserne havde to træningspas lørdag,” siger boksetræner og matchmaker Ivan Aabel Øksenholt fra Randers Bokse og Motionsklub, der var med Malthe Kristensen til landsholdstræningen.
Til dagligt trænes Malthe Kristensen ligeledes af Patrick Brokholm,der i denne sæson er ved at forberede et come back til ringen.
Malthe Kristensen var sammen med 19 andre indkaldt til træningssamlingenaf Danmarks Bokse Union DaBU. Blandt de 20 er de danske deltagere fra VM for U-17-boksere - Mahmoud Jabor, Aarhus Boxing, Obaida Ariqui, Olympia og Sean Larsen, Ansager BK.
”Det er et stort cadeau og skulderklap til Malthe, at han er udtaget til træningssamling,” siger boksetræner Ivan Aabel Øksenholt.
Malthe Kristensen debuterede i sidste sæson og vandt alle den første sæsons otte kampe og sluttede af med at besejre de noget mere rutinerede boksere og blive dansk mester.
”Vi er netop gået i gang med træningen og er ved at planlægge træningen, så vi kan toppe på de helt rigtige tidspunkter i sæsonen. Her tænker jeg på de jyske og danske mesterskaber,” siger Ivan Aabel Øksenholt.
Træner og elev er seriøse og træner målrettet, men tager en kamp af gangen.
Ivan Aabel Øksenholt går endda så vidt, at han og Malthe har sat sig et sæsonmål, der først og fremmest hedder at forsvare DM-titlen.

Publiceret 28 August 2013 10:55