Laura lever i dag af at undervise og synge - den 31. august kommer hun til Christiansfeld og giver koncert.

Laura lever i dag af at undervise og synge - den 31. august kommer hun til Christiansfeld og giver koncert.

En stjerne kommer til byen

Laura fra X-faktor kommer til Christiansfeld og giver koncert

 Lørdag den 31. august kommer den århusianske gospelsangerinde Laura til Tyrstrup kirke. Hun blev tilbage i 2008 kendt over det ganske land, da hun var med i finalen ved DR X-Faktor konkurrencen og blev nr. 2. med sin store stemme og dejlige udstråling har hun siden været en flittig brugt solist og korleder for gospelkor rundt omkring i hele landet.
I takt med at Laura startede i gymnasiet begyndte hun også at synge i Baptistkirkens gospelkor Living Gospel i Århus. Lige siden har gospelmusikken været hendes største inspirationskilde, og hun har udviklet sin stemme og sin optræden gennem gospelmusikken – som solist og korleder og har i mange år været fast leder af lovsangsmusikken ved Metodistkirken i sin fødeby. I dag har hun 3 gospelkor i København, laver workshops, holder foredrag og giver koncerter, og hun har medvirket ved adskillige pladeindspilninger. X-Faktor gav hende chancen for en karriere indenfor musikken. Hun har nu i fem år levet af at synge og undervise – og når hun folder sig ud i det store kirkerum løfter taget sig og gospelenergien får alle til at synge med.
Billetsalget til workshoppen med Laura Kjærgaard er begyndt. Det er kl. 13-18 i Tyrstrup kirke og prisen er kl. 100. Billetter kan bestilles ved henvendelse til kirkekontoret, Gl. Kongevej 9 i Christiansfeld, tlf. 7456 1321, mail: dkbj@km.dk. Gospelkoret synger med ved aftenkoncerten i kirken kl. 19, hvortil der er entre.

Publiceret 28 August 2013 07:00