Torsdag og fredag vil der være mulighed for at se flotte gamle sejlskibe i Aabenraa.

Torsdag og fredag vil der være mulighed for at se flotte gamle sejlskibe i Aabenraa.

Kongelig Classic 2013 er klar til at stævne ud fra Aabenraa

Igen i år kan man nyde mange smukke sejlskibe, når Kongelig Classic Regatta stævner ud fra Aabenraa Havn på fredag

Af
Af Betina Skjønnemand

Så er det igen blevet tid til, at du kan beundre en masse, flotte, gamle sejlskibe.
Det sker, når Kongelig Classic regattaen tager sit afsæt i Aabenraa på fredag. Men allerede inden skibene stævner ud, er der masser af mulighededer for at få indtryk ind under huden.
Allerede onsdag er der nemlig mulighed for selv at stævne ud på en flot sejltur med skonnerten Fulton. Dette kan du læse mere om andetsteds i avisen.
Torsdag starter festen på land, hvor der hele dagen er en lang række kulturaktiviteter med arbejdende stande og aktiviteter for børn.
Hver hele time mellem kl. 12 og kl. 17 sørger kanonen Aurora for, at der er kanonsalut, så man kan følge med i, hvad klokken er.
Derudover er der åbent skib på både dampskibet Alexandra, Fulton og en række andre skibe i havnen.
Kl. 19 vil borgmester Tove Larsen officielt åbne Kongelig Classic 2013.
Aktiviteterne fortsætter hele dagen, og førsk l. 21.30 lukker pladsen.
Men der venter stadig flere oplevelser på havnen i Aabenraa.
For fredag starter det hele forfra.
Fredag er nemlig dagen, hvor selve regattaen skydes i gang, og der er også denne morgen, hvor der bliver mulighed for at se alle skibene samlet.
Kl. 9.30 sejler skibene mod startlinien, og kl. 11 går starten mod Sønderborg i regattens første etape.
Kongelig Classic holdes for andet år i træk, og arrangementet bliver til i et samarbejde mellem de tre kommuner, Aabenraa, Sønderborg og Flensborg.

Publiceret 28 August 2013 09:00