Byrådet har nu vedtaget en ny lokalplan, som baner vej for en biltunnel under sporterrænet mellem Niels Juelsgade og Værftsvej. Tunnelen skal erstatte den nuværende baneoverskæring ved Teaterbygningen. (Arkivfoto: JCJ).

Byrådet har nu vedtaget en ny lokalplan, som baner vej for en biltunnel under sporterrænet mellem Niels Juelsgade og Værftsvej. Tunnelen skal erstatte den nuværende baneoverskæring ved Teaterbygningen. (Arkivfoto: JCJ).

Niels Juelsgade skal føres under sporene

TRAFIKPLANER: Om få år er det slut med at holde og vente for rødt lys ved baneoverskæringen ved Teaterbygningen i Køge.
Byrådet har nu vedtaget en ny lokalplan, som baner vej for en biltunnel under sporterrænet mellem Niels Juelsgade og Værftsvej.
Tunnelen skal erstatte den nuværende baneoverskæring ved Teaterbygningen. Denne løsning er allerede beskrevet i Kommuneplantillægget for Køge Bymidte, som Byrådet vedtog i oktober sidste år.
Trafikomlægningen sker som led i Køge Kyst-projektet, som omdanner Køges gamle havn til en ny bydel med boliger og erhverv.
 
Selve tunnelen bliver 150 meter lang, 9,5 meter bred og får en frihøjde på 4,3 meter. Teknik- og Miljøforvaltningen forventer, at den nye vej under banen vil blive brugt af godt 6000 køretøjer i døgnet. Gående og cyklister får ikke adgang til tunnelen.  
Tunnelen, som fører Niels Juelsgade under sporene, anlægges af byudviklingsselskabet Køge Kyst og overtages derefter af Køge Kommune, som skal stå for drift og vedligeholdelse.
pm

Publiceret 28 August 2013 16:00