1. september ankommer velgørenhedscykelløbet Ride4Rehab til Det Gamle Rådhus i Randers, hvor de modtages af borgmester Henning Nyhuus. Det er femte etape af en syv dage lang tur fra København til Skagen til fordel for landets tre veteranhjem . Foto: Marie Tanggaard

1. september ankommer velgørenhedscykelløbet Ride4Rehab til Det Gamle Rådhus i Randers, hvor de modtages af borgmester Henning Nyhuus. Det er femte etape af en syv dage lang tur fra København til Skagen til fordel for landets tre veteranhjem . Foto: Marie Tanggaard

Ride4Rehab kommer til Randers

1. september ankommer et felt af fysisk skadede soldater til Det Gamle Rådhus i Randers i form af velgørenhedscykelløbet Ride4Rehab. Det er på femte etape af en syv dage lang tur fra København til Skagen, hvor 17 hjemvendte soldater med fysiske skader, am

Fysisk skadede soldater fra DIF Soldaterprojekt har besluttet, at der skal gøres en indsats for at få lavet nogle gode og brugbare tilbud til hjemvendte soldater med psykiske skader, som de mener, er en overset gruppe. Ved at gennemføre cykelløbet gennem Danmark skal opmærksomheden rettes mod det behov og dermed på indsamlingen af midler til Fonden Danske Veteranhjem, som sker via betternow.dk og sms-donation.
De fysisk skadede soldater skal sammen med det danske paracykelmiljø (cykling for atleter med fysiske handicap) danne den faste trup i løbet, der afvikles fra 28. august til 3. september. Cykelruten går igennem hele Danmark à syv etaper på hver mellem 70 og 120 kilometer.

Også deltagere fra Randers

Med i løbet er den skadede soldat Michael Thornquist fra Randers. I 2008 kom han alvorligt til skade i Afghanistan, hvor han brækkede ryggen og pådrog sig rygskader. Han har nu sat sig for at gennemføre samtlige syv etaper og træner intensivt for at kunne gennemføre de 570 kilometer.
”Jeg synes, det er et rigtig godt formål, løbet samler ind til. Idrætstilbud er godt både socialt og sportsligt. Så jeg vil gerne hjælpe de psykisk skadede soldater, der kommer hjem. Oven i det er Ride4Rehab en stor motivationsfaktor mig til at komme i gang med at træne”, fortæller Michael Thornquist.
Jens Peter Hansen, medlem af Randers byråd og ambassadør for Cykelby Randers, hopper også på cyklen for den gode sag.
”Uanset hvad man politisk mener om dansk deltagelse i internationale militære missioner, bør vi give al mulig støtte til de soldater, der har pådraget sig skader. Derfor støtter jeg op om Ride4Rehab, der på fineste vis sætter fokus på især de ikke-synlige psykiske skader og konkret via velgørenhedscykelløbet rejser penge og anviser fysisk motion, samarbejde og socialt fællesskab som midler til at komme videre i livet”, sigerJens Peter Hansen.
Støtten fra Ride4Rehab til de mange veteraner og pårørende fra landets tre veteranhjem betyder rigtig meget, mener generalmajor og formand for Fonden Danske Veteranhjem Jan Brun Andersen.
”Donationen betyder, at de tre veteranhjem nu kan forstærke indsatsen for veteraner og pårørende. Og helt i tråd med løbets ånd, vil midlerne blive brugt på fysiske aktiviteter, der har vist sig meget værdifulde i processen med at få vore veteraner og deres pårørende tilbage til en normal hverdag. Projektet er således både en meget flot anerkendelse til vore mange veteraner og samtidig en kærkommen støtte til de mange veteraner, der har brug for lidt hjælp for at komme videre”, siger Jan Brun Andersen.

Mange kendte på ruten

En stor stab af ambassadører, politikere, sponsorer og andre støtter skal køre med på en eller flere etaper på ruten. Blandt andre Rasmus Henning (triatlet), Rasmus Quaade (cykelrytter), Sophie Hæstorp Andersen (politiker), Thomas Uhrskov (tv-vært), Peter Tanev (tv-vært), Frank Høj (tidligere cykelrytter), Torsten Jansen (tv-vært), Jackie Christiansen (verdens- og paralympisk mester i kuglestød), Peter Skov Jensen (tidligere fodboldlandsholdsmålmand), Camilla Martin (tv-vært), Jeanette Ottesen (svømmer), Chefen for Hærens Operative Kommando Generalmajor Per Ludvigsen, Generallæge Erik Darre og adjudant samt NATO's Generalsekretær Anders Fogh Rasmussen.
Dagens etape 1. september slutter klokken cirka 15 ved Det Gamle Rådhus i Randers hvor borgmester Henning Nyhuus tager imod rytterne.

Publiceret 28 August 2013 10:12