Rishøj Boldklubs U/11-U/12 pigehold. (Privatfoto).

Rishøj Boldklubs U/11-U/12 pigehold. (Privatfoto).

Rishøj-piger til tops i Havdrup

FODBOLD: Rishøj Boldklubs U11-U12 piger har været til stævne i Havdrup. Efter to andenpladser i henholdsvis Sverige og Vildbjerg – som med Rishøjs øjne klart skulle have været første pladser – var alle enige om, at nu måtte det være. I de to andre ellers super gode stævner var det i slutfasen stolpe ud for Rishøj med to tabte finaler på straffe.
Første kamp i Havdrup var mod Sundby, som generelt har et rigtig godt hold, men når tingene lykkedes for Rishøj, er pigerne ustoppelige og efter 2 x 12 minutter var sejren på 6-0 i hus.
Næste kamp var mod værterne fra Havdrup og efter en rigtig god kamp, kunne Rishøj trække os sejrerigt ud med en sejr på 3-0. Sidste kamp var mod Hekla, som ikke havde meget at komme med, og Rishøj sejrede med 7-0. Rishøjholdet kunne efterfølgende hæve pokalen med en samlet målscorer på hele 16-0.
Holdet ser nu frem til efterårsferien hvor man tager en tur til London for at træne og spille mod bl.a. Totteham.

Publiceret 28 August 2013 17:00