Politinoter:

Narret til at betale for iPad

Af
Kim Schou

Indbrud: Tyveknægte er brudt ind i SFO'en på Alslev Skole i Bredgade. Tyvene brød ind via en dør og stjal et Nintendo Wii spil.

Færdselsuheld: Der skete ingen personskade, da en 70-årig lokal bilist i et øjebliks uopmærksomhed kom i slinger på Kvongvej og endte i grøften.

Brand: En brand på tyttebærvej på Vejers Strand fik nogle tyske turister til at flytte deres køretøjer. De følte, at der var fare for, at ilden bredte sig til det sommerhus de boede i. Naturbranden som huserede over et 300 m2 stort område blev dog slukket uden at nogle biler eller sommerhuse blev ramt.

Bedrageri: En person har indbetalt 3.000 kroner for en iPad5 som han havde købt via Den Blå Avis, men han har aldrig modtaget sin iPad.
Indbrud: Der har været indbrud i en villa på Kong Kristoffersvej i Varde. Der er stjålet et kontant pengebeløb, en Acer pc og et videokamera.

Publiceret 28 August 2013 15:00