Randers:

Gammel kending taget for butikstyveri

Af
Bent Larsen

En 42-årig mand, der er en særdeles god kending af politiet var i går sidst på eftermiddag på indkøb i en forretning på Nattergalevej i Randers.
Manden forsynede sig med blandt andet tandpasta, shampoo, balsam og kager for 234 kroner, men han forlod butikken uden at betale. Han blev tilbageholdt af personalet indtil politiet kom til stedet.
Den 42-årige er for nyligt løsladt efter afsoning af en tidligere dom, og det varer sikkert ikke længe, før han er tilbage i "skyggen".

Publiceret 28 August 2013 10:07