(Arkivfoto).

(Arkivfoto).

Væbnet røveri:

Truede sig til cigaretter

KØGE: Tirsdag formiddag kl. 08.28 modtog politiet anmeldelse om røveri mod OK-tanken på Ølsemaglevej i Ølsemagle nord for Køge.
En dansk talende mand, der beskrives som 185-190 cm høj, kraftig kropsbygning, hvid hudfarve, iført hættetrøje/cardigan grå m/bordeaux hætte og ærmer nederste del sort, sorte Adidas bukser hvide striber, sorte Adidas eller Nike sko, hvide handsker og solbriller var kommet ind i forretningen, hvor han med pistol truede sig til udlevering af cigaretter, som han lagde ned i en sort sportstaske.
Herefter forlod gerningsmanden forretningen og gik mod Ølsemaglevej og fortsatte i vestlig retning.
Politiet efterforsker sagen og hører meget gerne fra vidner eller andre der kan komme med oplysninger til sagen. Ring til politiet på 114.
pm

Publiceret 28 August 2013 11:00