Senior og Handicapdagen i går, torsdag var godt besøgt. Flere hundrede mennesker deltog i det populære Banko lotteri. (Foto: JCJ)

Senior og Handicapdagen i går, torsdag var godt besøgt. Flere hundrede mennesker deltog i det populære Banko lotteri. (Foto: JCJ)

Køge Festuge i højeste gear

En festlig børnedag, fuldt hus til Mick Øgendahl og en lang hitparade ved Radio Køges show har været nogle af højdepunkterne ved Køge Festuge. Festen fortsætter til lørdag aften.

Af
Martin Rasmussen

KØGE FESTUGE: Radio Køges show er på rekordtid blevet et superpopulært indslag i Køge Festuge. I år er det anden gang, Radio Køge havde samlet en stjerneparade af kunstnere til en aften med masser af hits, og hjulpet på vej af smukt aftenvejr, samlede showet onsdag aften mange tusinde mennesker på Torvet for at høre populære navne som Rasmus Walter, Zididada og Muri & Mario.
Festugen begyndte vanen tro med det store antik- og kræmmermarked, og blandt de øvrige højdepunkter har været et feststemt og propfyldt telt til Mick Øgendahls show mandag, en festlig og yderst velbesøgt børnedag tirsdag - og så ikke mindst Radio Køges store show onsdag aften. Onsdag var også bornholmerdag, hvor der var fine muligheder for at smage - og købe - bornholmske specialiteter og høre et udvalg af bornholmske kunsteren spille på Torvet.
Torsdag aften kunne publikum blandt andet glæde sig over et gensyn med duoen Infernal, der flere gange tidligere har fyret op under Torvet i Køge, og festen fortsætter frem til lørdag aften.
Fredag kan publikum blandt andet se frem til Sømændene og Big Fat Snake, og lørdag kan man blandt andet opleve Shaka Loveless, inden Kato lukker og slukker for årets program lørdag aften fra klokken 22.45.

Publiceret 30 August 2013 08:30