Folkedanserne fra Vojens er ikke kun ferm på et dansegulv. De er også god til at hygge sig sammen, senest på en udflugt til Årø.

Folkedanserne fra Vojens er ikke kun ferm på et dansegulv. De er også god til at hygge sig sammen, senest på en udflugt til Årø.

Sæsonstart hos folkedanserne

Folkedanserne fra Vojens er klar til en ny sæson

Af
Mette Henriksen

At være vild med dans omfatter mange forskellige dansegenre, for eksempel folkedansen.
Tirsdag, den 3. september tager Folkedanserne i Vojens hul på en nye sæson. Der danses i Lagoniskolen på Unionvej, hver tirsdag aften klokken 19.30. De første to gange er det gratis at deltage, og såvel nye og nuværende dansere er velkomne.
I årets løb er der forskellige arrangementer, blandt andet dans sammen med andre foreninger. Man skal ikke have dragt for at kunne danse. Tag bare et par skiftesko med og en kande kaffe.
“Foreningen har lige været på udflugt til Årø, hvor 21 medlemmer var med,” fortæller næstformand Vera Larsen.
“Ø-bussen kørte os rundt på øen, vi besøgte vingården, galloway gården, kirken. Derefter indtog vi vores medbragte mad på campingpladsen og gik en tur til vandet. Vi drak kaffe på naturlegepladsen. En super god dag med dejligt vejr.”

Publiceret 30 August 2013 07:00