"Dette er højdepunktet i min tid som leder i EfB. Det bedste internationale resultat i nyere tid, og jeg kender ikke resultaterne fra 60'erne godt nok til at vide, om det er det bedste nogensinde. Undervejs var det vildt nervepirrende, og det blev næsten værre, da vi kom foran 1-0. Så meldte alle tankerne sig om, at vi var tæt på at levere en sensation, der ville give genlyd i hele den danske og internationale fodboldverden," siger Niels Erik Søndergård, der i morgen har været ansat 15 år i EfB.

Søndergårds højdepunkt i 15 år i EfB

Niels Erik Søndergård måtte lægge bånd på sig selv, da han sammen med andre repræsentanter for EfB og modstandernes øverste ledelse fulgte kampen mellem AS Saint-Etienne og EfB fra logen på Stade Geoffroy-Guichard torsdag aften.

Niels Erik Søndergård måtte lægge bånd på sig selv, da han sammen med andre repræsentanter for EfB og modstandernes øverste ledelse fulgte kampen mellem AS Saint-Etienne og EfB fra logen på Stade Geoffroy-Guichard torsdag aften. Først da han kom ned på banen til spillerne, kunne han deltage i triumfen.
"Dette er højdepunktet i min tid som leder i EfB. Det bedste internationale resultat i nyere tid, og jeg kender ikke resultaterne fra 60'erne godt nok til at vide, om det er det bedste nogensinde. Undervejs var det vildt nervepirrende, og det blev næsten værre, da vi kom foran 1-0. Så meldte alle tankerne sig om, at vi var tæt på at levere en sensation, der ville give genlyd i hele den danske og internationale fodboldverden," siger Niels Erik Søndergård, der i morgen har været ansat 15 år i EfB.
Da Niels Erik Søndergård i oktober 2008 blev interviewet om sine første 10 år som leder i EfB, sagde han om de største højdepunkter:
"Der er naturligvis flere enkeltstående og sammenhængende præstationer. Sportsligt var det største nok at vinde bronze i 2004, selv om vi var tæt på at nå endnu højere, og så er det altid kæmpeoplevelser at være i pokalfinaler. Desuden har der været mange oplevelser i Toto- og UEFA-Cup, for eksempel at spille for fuldt hus i Gelsenkirchen mod Schalke 04, og en lodtrækning i Monaco kunne jeg også godt tænke mig at være med til igen."
Niels Erik Søndergård undværer sikkert at følge dagens lodtrækning live i Monaco. Han har travlt med at skaffe flere spillere, så EfB kan være rustet til de store sportslige udfordringer, der venter i dette efterår. Første kamp i gruppespillet er 19. september med returkamp 3. oktober. 

Publiceret 30 August 2013 10:45