Halmsimemaskine.

Halmsimemaskine.

Sidste søndag med aktiviteter på Lundekrog

LILLE SKENSVED: Søndag den 1. september bliver sidste gang i år, hvor der vil være aktiviteter på Landbomuseet Lundekrog.
Museets medarbejdere vil denne dag vise hvordan den simple - men virksomme – maskine kan sno halm til halmsimer. De blev f.eks. brugt når stråtaget skulle bindes fast, eller stolesæder flettes. Museets halmsimemaskine er alene besøget værd, da der kun findes tre bevaret i hele Danmark.
En rebslagningsmaskine tages også i brug, der trækkes høstbindegarn på, derefter drejes håndtaget rigtig mange gange, før der lige pludselig er et færdigt reb. Også trædrejersmeden er i arbejde, han vil forvandle et tørt stykke brænde, til unikke figurer til pynt eller leg.
Museet har åbent alle søndage i september fra kl. 11.00 til kl. 17.00, så der er god tid til at dvæle ved de mange spændende udstillinger. Er man en gruppe kan man aftale besøg alle ugens dage.
Landbomuseet er beliggende på Ejbyvej 32 i Lille Skensved.
pm

Publiceret 30 August 2013 17:15