Fellah i EfB-truppen mod ligaens bedste hold

Esbjerg fB klarede ikke omstillingen fra en hjemmekamp i Europa League mod Saint-Etienne til en udekamp mod oprykkerne fra Viborg FF i Superligaen. Denne gang er modstanderen efter triumfen i Frankrig topholdet FC Midtjylland, der er en stor udfordring.

Esbjerg fB klarede ikke omstillingen fra en hjemmekamp i Europa League mod Saint-Etienne til en udekamp mod oprykkerne fra Viborg FF i Superligaen.
Denne gang er modstanderen efter triumfen i Frankrig topholdet FC Midtjylland, der er den ypperste udfordring i dansk klubfodbold lige nu.
"Vi kommer med bevidstheden om, hvordan det senest gik i Viborg, og det skal vi ud og revanchere. Kampen mod FC Midtjylland er en topkamp og en rigtig kamp at rejse sig i efter to nederlag i ligaen. Hvis vi fortsat vil ligge med i den bedste halvdel, skal vi vinde. Men vi skal møde det bedste hold i Superligaen, både målt på point og spil, et hold med masser af energi, dygtige individualister, vævre spillere, der kan sætte en modstander af, og fart i spillet. Defensivt er holdet til at tale med," siger EfB's cheftræner, Niels Frederiksen.
EfB's nyerhvervelse, Mohammed Fellah, deltog i lørdagens træning på Blue Water Arena, og han er i truppen til en kamp, hvor han i FC Midtjyllands nigerianere vil møde mange ligemænd hvad angår både statur og fodboldevner.
"Nye spillere skal vænne sig til både medspillere og spillestil, før vi får fuldt udbytte af dem. Fellah har dog så mange individuelle kvaliteter, at han kan afgøre kampe, og sådan en spiller kan man altid bruge," siger Niels Frederiksen.
Den 24-årige, tidligere Vålerenga-spiller med marokkanske rødder er klar til indsats:
"Min form er okay, idet jeg senest spillede for Vålerenga for mindre end en uge siden. Fredagens træning viste, at der bliver spillet teknisk fodbold med mange gode offensive spillere, og jeg glæder mig til at spille sammen med dem," siger Mohammed Fellah.
Derimod er anfører Hans Henrik Andreasen ikke med i truppen. Han har ikke haft fast fodtøj på siden kraftpræstationen i Saint Etienne og har ikke trænet efter Europa League-kampen med sin læderede lilletå.
EfB's trup til kampen i Superligaen mod FC Midtjylland søndag den 1. september kl. 15.00 på Blue Water Arena:

1. Frederik Rønnow
30. Mathias Rosenørn

2. Kian Hansen
3. Peter Ankersen
4. Davidson Drobo-Ampem
5. Martin Bergvold
6. Magnus Lekven
8. Jeppe Andersen
9. Mick van Buren
10. Emil Lyng
11. Mikkel Agger
17. Casper Nielsen
19. Jakob Ankersen
21. Jerry Lucena
22. Mohammed Fellah
23. Jonas Knudsen
24. Pape Pate Diouf
31. Jesper Rasmussen
33. Jens Berthel Askou

Publiceret 01 September 2013 12:00