Målsætningen for HBC er igen i år at forblive i rækken.

Målsætningen for HBC er igen i år at forblive i rækken.

HBC skal blive oppe

På lørdag skydes den nye sæson i gang i badminton i HBC-hallen

HBCs 1. hold spiller 1.divisionskamp lørdag den 7. september kl. 14.30 mod Solrød Strand i HBC-hallen. HBC har de sidste par sæsoner gennemgået nogle strukturelle ændringer, og er nu bedre rustet end længe, til at komme i gang med en ny og spændende sæson.

- HBC er en klub, hvor vi vægter det sociale meget højt, på tværs af alle afdelinger lige fra ungdom til veteran, fortæller seniorformand Thomas Iversen.
-  Når det er sagt, vil vi i HBC også meget gerne spille med i toppen af dansk badminton. Hele klubben er bygget op omkring et stærkt sammenhold og et godt ungdomsarbejde, der skal sørge for at HBC's egne spillere spiller en væsentlig rolle på vores 1. hold...
- 1. holdets trænere Rune Ulsing og Jesper Hovgaard ser den nye sæson som en spændende sæson, hvor vi skal stabilisere os i 1.division. Vi har mistet et par spillere, men også fået en del tilgang, heriblandt vores egen Karina Sørensen, som er vokset op i HBC. Målsætningen i en meget stærk 1. division er at blive oppe.
Træner Rune Ulsing: - Jeg kan ikke huske, hvornår sammenhold og stemning har været så god. Det skyldes helt klart alle de engagerede mennesker, der er med til at HBC hænger sammen og derigennem kan skabe en fantastisk klubånd og resultater på topplan...
- En vigtig faktor for succes i HBC er træningsmiljøet. Blandingen af unge talenter og mere erfarne spillere i HBC giver en intensitet, som er med til at udvikle alle. Målet er, at de skal holde niveau eller udvikle sig til internationale topspillere. Der bliver tæsket fjerbolde som aldrig før, på et meget højt plan...
- Nogle af de unge fremstormende topspillere som er på eller ligger lige under 1. holdet er Iben Bergstein, Louise Seiersen, Jonas Bjørnkjær og Christian Wolf...
- De har som optakt til sæsonen været med til at spille HBC frem til finalen i Københavner Cup'en, som afvikles næste uge. Københavner Cup'en er badmintons svar på pokalturneringen. En flot og foreløbig suveræn præstation af HBC's bedste hold...
- HBC's enorme bredde betyder også, at klubben har hold i både 3. division og Danmarksserien. Målet for 2. og 3. holdet er at komme i oprykningsspillet...
- Alt i alt starter en ny og spændende sæson på lørdag i HBC-hallen, så kom og se badminton af fineste karat og vær en del af den fantastiske stemning...

Publiceret 01 September 2013 14:06